Et brev fra Kaare Dybvad har fået utilfredsheden til at ulme i baglandet: Bland dig udenom

Det er ikke hver dag, at en minister sender kritiske breve til landets kommuner og tilmed fortæller åbent om det i pressen i samme ombæring. Ikke desto mindre var det netop, hvad udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) gjorde i den forgangne weekend. Men brevet vækker nu utilfredshed og kritik i dele af det socialdemokratiske bagland. Således mener en række af ministerens partifæller, at han er gået for vidt. »Han skyder helt ved siden af,« lyder det blandt andet fra Laura Rosenvinge (S), der er medlem af Økonomiudvalget og Socialudvalget i Københavns Kommune. Brevet handlede om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde spurgt landets kommuner om, hvorvidt de kendte til kønsopdelt svømning i offentlige svømmeanlæg. I alt har 92 ud af 98 kommuner svaret, og 12 af dem tilbyder en kønsopdelt svømning, hvor det modsatte køn hverken må deltage i eller overvære træningen, viste rundspørgen. Det billede, der ifølge ministeren tegner sig, er, at den kønsopdelte svømning finder sted i »et betragteligt antal« kommuner, som typisk er relativt store, og hvor mange har udenlandsk baggrund. I brevet opfordrer Kaare Dybvad Bek »på det kraftigste« til, at alle redskaber tages i brug for at stoppe den praksis, som han mener er »udansk og »med til at undergrave integrationen«. »Jeg køber ikke det argument, som flere er fremme med, om, at det skulle være en vej til integration, at man indretter sine svømmehaller efter muslimske regler, som blandt andet seksualiserer små pigers idrætsudfoldelse,« sagde Kaare Dybvad Bek til Berlingske søndag. Opfordringen fra ministeren møder dog langtfra opbakning i en række kommuner, som Berlingske har talt med. »Vi har én svømmeklub – ud af mange – som tilbyder kønsopdelt svømning. Vi har aldrig hørt, at det skulle være et problem,« siger Lasse Frimand Jensen (S), borgmester i Aalborg Kommune. De 12 kommuner, som modtog brevet, er ifølge DR Nyheder København, Aarhus, Odense, Aalborg, Ballerup, Brøndby, Fredericia, Haderslev, Kolding, Randers, Roskilde og Sønderborg Kommune. Symbolsvømning Laura Rosenvinge understreger, at Dybvad har »ret« til at sende sit brev, men at hun – som sidder i en kommune – oplever konsekvenserne af beslutningerne, som politikerne på Christiansborg træffer. Beslutninger, som ifølge hende sommetider er udtryk for symbolpolitik. Det, mener hun, at det her er et eksempel på. »Man skal passe på med at blande sig i kønsopdelt svømning og kalde det 'udansk', når noget af det mest danske er at få så mange ind i foreningslivet som overhovedet muligt. Og det er jo faktisk det, vi får ved at benytte det her værktøj,« siger hun og tilføjer: »Jeg synes i virkeligheden, det er meget københavnsk og socialdemokratisk at få så mange ind i foreningslivet som muligt. Og det her kan jo gøre en kæmpe forskel i nogle unge pigers liv, som ikke ville være kommet til svømning ellers.« I weekenden blev opfordringen fra ministeren pure afvist af både den radikale rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus, Rabih Azad-Ahmad, og Københavns radikale kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard. »Det er kommunerne, der bestemmer, om foreninger må bruge offentlige anlæg. Hvis han vil have, at det er anderledes, må han få Christiansborg til at lovgive om det,« sagde Mia Nyegaard til Berlingske lørdag. En fri forening Flere kritikere påpeger i lighed med den radikale borgmester, at der er foreningsfrihed i Danmark, og at svømmeklubber grundlæggende selv må bestemme, hvordan de tilrettelægger deres undervisning. Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen betegner sig selv som et foreningsmenneske, fortæller han. »Foreningsfriheden er vigtig. At en svømmeklub har et anderledes tilbud end andre svømmeklubber, har jeg det egentlig fint med. På den måde kan vi ramme flest mulige borgere. Jeg vil gerne have, at så mange som muligt er med i en forening og oplever det fællesskab.« Hvad tænker du om, at en minister blander sig i, hvordan svømmeundervisningen skal indrettes? »Det er ikke et problem i Aalborg. Så isoleret set i Aalborg ville det være at lave lovgivning om noget, som ikke er et problem. Derfor synes jeg ikke, at det er en god idé. Vores svømmeundervisning i folkeskolen er ikke kønsopdelt, så det er ikke noget, som kommunen selv praktiserer. At en enkelt forening vælger at gøre det, det har jeg det fint med,« siger Lasse Frimand Jensen. Arne Boelt (S), der er tidligere mangeårig borgmester i Hjørring Kommune og i dag medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, udtrykker sig diplomatisk, men kritisk. På den ene side betoner han, at der er grænser for, hvad en minister og et folketing skal blande sig i. På den baggrund mener han egentlig ikke, at ministeren skal blande sig i den kønsopdelte svømning. Omvendt mener han, at man skal forebygge deciderede parallelsamfund. »Hvis nogle flytter til Danmark fra andre lande, så skal man være forsigtig med, at man kan lukke sig inde i sin egen kultur, hvis det begynder at nærme sig radikalisering. Så er jeg på ministerens hold,« siger han: »Men det er lige voldsomt nok at sige, at det her er en del af det. Det har jeg ingen belæg for at tro på.« Medvind i Herlev Trænger Kaare Dybvad Bek til socialdemokratisk medvind, kunne han tage turen til Herlev Kommune. Her er Thomas Gyldal Petersen (S) borgmester, og han »forstår ministerens holdning 100 procent«. »Det her land er båret af en stærk tradition og forståelse for fællesskabet og fællesskabets betydning,« siger Gyldal. »Fællesskabet i Danmark handler i høj grad også om en forståelse af ligestilling og ligeværd mellem køn. Derfor ville det simpelthen være en mærkværdig konstruktion, hvad enten det handler om børn eller om voksne, hvis vi som myndighed, kommune eller stat syntes, at det var en god idé at adskille os efter køn.« Det har ikke været muligt at få et interview med Kaare Dybvad Bek om kritikken fra baglandet. Søndag sagde ministeren til Berlingske, at »svømmehaller er noget af det dyreste, som kommuner kan investere i – de koster typisk flere hundrede millioner – og er dyre at drive«: »Derfor synes jeg, det er fair, at de værdier, der gælder i en svømmehal, skal afspejle det samfund, som finansierer det, ligesom det skal være tilfældet i en daginstitution, på en skole eller et universitet,« sagde udlændinge- og integrationsministeren. https://www.berlingske.dk/politik/et-brev-fra-kaare-dybvad-har-faaet-utilfredsheden-til-at-ulme-i-baglandet